Lørdag den 3. marts kl. 10.00-17.00
Musikhuset Aarhus, kammermusiksalen
Programmet er offentliggjort - klik her
Dagen vil forme sig som koncerter i halv-times-moduler i tidsrummet 10.00-12.00 og 13.00-17.00, og man kan komme og gå efter hvert modul.
Kom og spil dit klaverstykke på et Steinway koncert-flygel
Alle bidrag, niveauer og aldersgrupper er velkomne, så længe de er "koncertklar".
Bliv filmet og lagt på YouTube
Musik og Ungsom stiller venligst teknik til rådighed, så du kan blive optaget og uploaded til YouTube, ganske gratis, hvis du vil.
Hør andre på din alder og vind i quizzen
Dagen giver rig mulighed for at høre og møde andre klaverspils-interesserede på kryds og tværs af alder og niveau. Vi vil løbende over hele dagen afvikle en udfordrende quiz med sjove præmier.
Festivallen er en optakt til den nationale Steinway-Festival, som er en talent-konkurrence. 1. runde i Østjylland finder sted i Horsens den 18. marts. Hvis du skal spille til festivallen i Horsens, er du velkommen til at afprøve dit repertoire på klaverfesten i Aarhus.
Læs mere om praktiske oplysninger og tilmelding i menuen øverst.
Venlig hilsen
Klaverfestudvalget
Aarhus Musikskole