Hvad koster det?
Undervisningen er gratis, da MGK finansieres af staten. Dog kan der komme beskedne udgifter til stævner, lærebøger mv.
Kurset er ikke SU-berettiget.
Hvor længe varer MGK?
Kurset er for de fleste 3-årigt med ca. 8 timers ugentlig undervisning.
Dog kan der dispenseres, så studerende med særlige behov enten kan komprimere kurset eller strække det over 4 eller helt op til 5 år.
Undervisningen begynder i august 2012. Sæsonen er på 36 uger, hvoraf 2 er kursusuger og 1 er prøveuge.
Eksamen og årsprøver
Vi afholder årsprøver samt en offentlig koncert ved afslutningen af hvert skoleår. Hvis resultatet af prøverne efter første eller andet år ikke er tilfredsstillende, kan eleven ikke fortsætte.
Tredje år afsluttes med en eksamen. Niveauet her forventes at svare til adgangskravene til et musikkonservatorium.
Kursisterne vil efter endt eksamensforløb modtage et afgangsbevis.