Gå til sidens indhold
 

Sang barok

Om undervisning i baroksang på Aarhus Musikskole.

Baroksang beskæftiger sig hovedsageligt med musikken og syngestilen i barokken, altså fra ca. 1600 til 1750, men sangundervisningen vil også kunne komme ind på endnu tidligere musik fra renæssance og middelalder, hvis det skulle have elevens interesse. Baroksangsundervisning på Aarhus Musikskole tager udgangspunkt i elevens niveau. Det er aldrig for sent at begynde at synge.

 

Undervisningens indhold og repertoire

Lektionerne vil normalt starte med opvarmende og stemmetrænende øvelser, hvor vi arbejder med vejrtrækning og støtte, stemmens klang og smidighed m.m. Efter opvarmning/stemmetræning vil vi arbejde med et stykke musik, valgt af elev eller lærer, og her øve stilrigtige fraseringer, udsmykninger og triller som alt sammen er en vigtig del af barokkens vidunderlige musik.

Ved begyndere vil vi arbejde frem mod en sund sangteknik der er stærk nok til smukt og rent at gennemføre ikke for krævende sange. Ved de øvede sangere vil vi gå mere i dybden med klangøvelser, koloraturer, triller, brug af stemmens forskellige registre m.m.

Barokkens sangteknik adskiller sig fra den senere klassiske musik på mange punkter. Man havde blandt andet et slankere og grundlæggende vibratofrit klangideal og formede musikken gennem brugen af mesa di voce (barokkens fraseringsstil hvorved hver tone får liv ved at starte svagt, vokse sig større og ende svagt igen). Vigtigt for barokkens syngestil er det også at vænne sig til at lade musikken være "medfortæller" af teksten - hvert ord i teksten må stedse være bestemmende over klangfarve og frasering.

Repertoiret kan vare de traditionelle barokkomponister som Bach, Händel eller Purcell, eller den senere musik der ligger lidt tættere op ad den klassiske musiks syngestil, som fx Mozart og Haydn. Af tidligere komponister kunne det være fx Monteverdi eller vi kunne gribe til den store bunke renæssance- og middelalderviser af div. komponister.

Startalder

15

 

Begyndere og viderekomne er velkomne.

 

Undervisningssteder

Officersbygningen

 

Læs mere her om priser og regler.

Kontakt

Anna Wierød

Underviser

Telefon: 26 39 35 57

E-mail: 

 
 
 

Opdateret: 27.3.2013

Afdeling: Officersbygningen

Send kommentar: Aarhus Musikskole 

Telefon: 89 40 99 21

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden