Gå til sidens indhold
 

Violin

Læs om december måneds instrument "violin", se videoen og lad dig inspirere!

Det høres ofte, at violinen er det sværeste instrument af alle at mestre!

For det første er det umuligt at afgøre, om det er rigtigt, for det andet ved vi med sikkerhed, at det ikke bør afskrække nogen fra at give sig i kast med det!

 

Violinen er et skønt instrument at spille på!

På mange måder er det et ”børne-venligt” instrument, for man kan se alt, hvad der sker, når man spiller.

Instrumentet udvikler både musikalitet, gehør, grov- og finmotorik, balance, hukommelse, koncentrationsevne – og sociale færdigheder og fællesskabsfølelse.

 

Violinen er et meget socialt instrument!

Violinen er den ideelle indgang til en verden af sammenspil, hvor den kan indgå i næsten en hvilken som helst sammenhæng. Mest kendt er selvfølgelig dens fremtrædende rolle i det klassiske symfoniorkester, men meget før man når dertil er der et utal af andre muligheder for at nyde musikken sammen med andre.

Vi kan, af den store søgning til instrumentet, se, at det er et instrument, som taler til mange børn. Og på Aarhus Musikskole kan vi tilbyde de ideelle rammer om en musikalsk udvikling med violinen i centrum: skolen har et stort og varieret strygermiljø med adskillige orkestre og sammenspilsgrupper.

 

Undervisningen 

Der er mulighed for at vælge undervisning efter Suzuki-metoden, også kaldet ”modersmålsmetoden”, da ideen her er, at man lærer at spille, som man lærer at tale – dvs. fortrinsvis på gehør. En central del af Suzuki-undervisningen er fællestimer ca. hver 14. dag (udover den individuelle undervisning hver uge). Her lærer børnene fra starten at spille sammen. Et andet vigtigt særkende for metoden er den tætte forældreinvolvering, som helt fra starten knytter forældre, barn og lærer sammen til et ”hold”, som sammen arbejder for at fremme den musikalske udvikling. Læs meget mere om denne indgang til musik og violinspil på http://www.suzukiforbund.dk/ . Metoden henvender sig primært til mindre børn (under 8 år), men det er aldrig for sent at komme i gang med at spille violin:

 

Musikskolen tilbyder også undervisning efter traditionelle metoder, hvor nodelæsning indgår på et tidligere tidspunkt i forløbet, og denne undervisning egner sig lige godt til voksne og børn. Også her er der mulighed for sammenspil i orkester.

 

Skolen råder over et antal violiner i alle størrelser, som kan lejes til en begyndelse, så det er nemt at komme i gang med at spille violin.

 

Vi glæder os til at se dig!

 

Kontakt

Musikskolen set udefra

Aarhus Musikskole

Officersbygningen

Vester Allé 3

8000 Aarhus C

Telefon: 89 40 99 21

E-mail: 

Kontakt

Ebbe Wind

Underviser - violin

Aarhus Musikskole

Telefon: 27 20 62 46

E-mail: 

Kontakt

Jan Chr. Matthiesen

Underviser - Suzukiviolin

Aarhus Musikskole

Telefon: 60 14 07 99

E-mail: 

 
 

Opdateret: 10.1.2012

Afdeling: Officersbygningen

Send kommentar: Aarhus Musikskole 

Telefon: 89 40 99 21

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden