Blæseorkester
for træ- og messingblæsere
Alder: 15-25 år
Pris: Orkester
Form: 1½ time hver anden uge
Hvem er det for?
Blæseorkesteret er for unge med flere års instrumenterfaring, der har lyst til at spille sammen. Orkestret er åbent for træ- og messingblæsere samt slagtøj og er gratis for alle – også for unge uden tilknytning til Aarhus Musikskole.
Om
Kom og vær en del af et musikalsk fællesskab, hvor glæden ved at spille musik sammen er i fokus!
Du får mulighed for at lære at spille i et orkester, samtidig med at du udvikler dine musikalske færdigheder. Uanset om du spiller trompet, trombone, saxofon, fløjte eller trommer, er du velkommen til at være med. Orkesterlederen guider dig gennem spændende musik, der både udfordrer og inspirerer.
Du kan forvente et sjovt og lærerigt fællesskab med andre unge musikere, varieret musik fra pop og rock til klassisk og filmmusik samt kreative koncerter og optrædener, hvor du får mulighed for at vise, hvad du har lært.