Sammenspil og musikalske fællesskaber
Klaveret er velegnet som soloinstrument, men giver også mange muligheder for sammenspil. Det kan fx være i band, kammermusik eller som akkompagnatør.
I forbindelse med klaverundervisningen arrangeres der forskellige sammenspilsaktiviteter for klaverelever. Derudover tilbyder Aarhus Musikskole koncerter, klaverværksteder og workshops.
Som klaverelev har du også mulighed for at deltage i nogle af Musikskolens kor.
Øvning
For at få glæde af klaverundervisningen er det vigtigt at øve regelmæssigt mellem timerne. Læreren hjælper med at finde øveformer, der passer til elevens alder og hverdag, så øvningen bliver overskuelig og meningsfuld.
Forældrenes opbakning er vigtig – især for yngre elever. Det betyder meget, at man viser interesse, lytter og hjælper barnet med at få gode øverutiner. Det kræver ikke, at man selv kan spille klaver.
Instrument derhjemme
Det er en forudsætning for deltagelse, at eleven har adgang til et velfungerende instrument i hjemmet. Et akustisk klaver giver den bedste spilleoplevelse, men et elklaver kan være et godt og mere pladsbesparende alternativ. Elklaveret bør:
- have 88 tangenter
- have vægtede tangenter (som på et akustisk klaver)
- have pedal
Brugbare elklaverer kan fås fra ca. 4.000 kr., og nogle forhandlere tilbyder “leje før køb”. Underviseren vejleder gerne i forbindelse med valg af instrument.
Tilmeldingsinfo
Vær opmærksom på, at der kan være venteliste. Hvis der ikke er plads på dit førsteønske, kan du blive kontaktet om lignende tilbud.