- Officersbygningen (MusikCentrum)
Sang, klassisk ∙ SOLO
Individuel sangundervisning på Aarhus Musikskole
Alder: for dig der er 13 år eller ældre
Pris: ---
Form: Individuel undervisning / ugentligt 25 minutter
Hvem er det for?
Sang (klassisk) SOLO er for dig der ønsker at fordybe dig i sang. Det forventes, at du øver regelmæssigt mellem lektionerne og at du lejlighedsvis deltager i fællesaktiviteter. SOLO kan også være et godt valg for dig, der har et særligt behov for musik i dit liv. Er du nybegynder, anbefaler vi, at du (hvor det er muligt) starter i en af vores klubber.
Om undervisningen
Klassisk sangundervisning tilbydes både begyndere og viderekomne og tilpasses altid den enkelte elevs niveau – det er aldrig for sent at starte på sang. I undervisningen arbejdes der med vejrtrækning og stemmetræning for at udvikle klang, stemmeomfang og intonation. Herefter arbejdes der med et repertoire, som elev og lærer udvælger sammen, med fokus på frasering samt tekstligt og musikalsk udtryk. Nodekendskab er ikke en forudsætning, men kan være en fordel i den selvstændige øvning.
- Der er åbent for tilmelding året rundt
- Når du tilmelder dig, skal du vælge mulige undervisningssteder og ugedag
- Når der er en ledig plads vil en underviser kontakte dig, så I sammen kan lave en endelig aftale
- Bemærk, at der kan være venteliste
Klassisk sangundervisning gives til såvel begyndere som til viderekomne. Der tages altid udgangspunkt i elevens niveau, og det er aldrig for sent at starte på sang.
Undervisningens indhold
Stemmen trænes ved vejrtræknings- og sangøvelser. Dette gøres dels for at udvide stemmens omfang og udvikle klangsansen, og dels for at skærpe fornemmelsen for at synge rent. Efter opvarmningen (stemmetræningen) synges det repertoire, som elev og lærer har fundet egnet, og indenfor hvilket der arbejdes med frasering, improvisation og tekstligt og musikalsk udtryk. Nodekendskab er ikke nogen betingelse, men er en fordel for den selvstændige øvning.
Sammenspil/sang
Hørelære og korsang er et glimrende supplement på alle alderstrin. Udover børnekorene og ungdomskoret har musikskolen 3 voksenkor i aftenskolens regi. Foruden korsang arrangeres der fællessang, koncerter med større eller mindre sanggrupper, ligesom klassiske elever kan indgå i diverse kammermusikgrupper. Musikskolen arrangerer af og til større projekter, hvori der indgår både kor og sangere.
*pris uden administrationsgebyr - gældende for unge under 25 år bosat i Aarhus Kommune