Skip to the content

Musiklørdag

for børnefamilier, der har lyst til at synge, spille og lege sammen. 

Hvad laver vi?

Musik og Bevægelse er en tidslomme med samvær og nærvær imellem dig og dit barn. Musikken og fællesskabet er i centrum i en tryg og legende ramme. Vi tager udgangspunkt i børnenes alder og det de kan, samtidig med at vi udfordrer dem, så de udvikler sig musikalsk, motorisk, sprogligt og socialt sammen med andre børn og voksne. 
 
UNDERVISERE: Kirsten Pedersen og Signe Thorborg Addison
- begge uddannet Musik- og Bevægelseslærere fra Det Jyske Musikkonservatorium.

1-årige

I Musik og Bevægelse for 1-årige skaber underviserne en tryg og legende ramme for voksne og børn. Vi synger fagtesange, danser, hopper og løber, spiller trommer, rasleæg, marimba og leger med tørklæder, faldskærm og meget mere.

 

2-3 årige

I Musik og Bevægelse for 2-3 årige skaber underviserne en tryg og legende ramme for voksne og børn. De 2-3 årige begynder at være mere sikre i at gå og løbe, og mestrer efterhånden rigtig mange færdigheder - både kropsligt og sprogligt. Der skal derfor løbes, leges med sproget og fataseres! Vi synger sange, hopper, danser og drejer, spiller, trommer forskellige rytmeinstrumenter og leger med tørklæder, bolde, faldskærm, sæbebobler og meget mere.

 

4-5 årige

I Musik og Bevægelse for 4-5 årige skaber underviserne en tryg og legende ramme for de musikalske aktiviteter. Vi synger sange, hopper, danser, drejer, spiller trommer og forskellige rytmeinstrumenter. Vi leger med tørklæder, bolde, faldskærm, sæbebobler og meget mere. Musikken leges ind og børnene er med til at finde på og komme med idéer  - de bliver medskabende i fællesskabet sammen med forældrene og de andre børn og de sociale spilleregler trænes.

 

0-5 årige Familiehold

Når hele familien er samlet sker der virkelig noget! Der er gang i den, og de små lærer hurtigt af de store. På Musik & Bevægelse Familieholdet er alle familiens børn velkomne - om man har ét barn eller fem!

Undervisningen er primært tilpasset de største børn, da de små som regel følger med de store og aldrig keder sig! Vi hopper, danser, løber og drejer. Trommer, rasler, klapper og leger. Synger fagtesange og leger med tørklæder, bolde, faldskærm og sæbebobler. Her er plads til store armbevægelser og masser af aktivitet, men også til en stille stund, når alle børn får en trækketur over gulvet til en beroligende sang.

 

Pris

50 kr. barn

En voksen må gerne medbringe flere børn. Af pladshensyn må hvert barn kun medbringe én voksen. 

 

Datoer

25. august 2018
22. september 2018
6. oktober 2018
10. november 2018
5. januar 2019
23. februar 2019
4. maj 2019

 

Tilmelding og holdtider

Tilmelding fra gang til gang. Medbring din billet.

Købte billetter refunderes ikke, men kan frit overdrages til andre, hvis man bliver forhindret.

09:30-10:15: 1 årige - TILMELD 
10:30-11:15: 2-3 årige - TILMELD
12:15-13:00: 4-5 årige - TILMELD
13:15-14:00: 0-5 årige - TILMELD

 

Sted

Aarhus Musikskole, Officersbygningen
Vester Allé 3
8000 Aarhus C
Indgang C – lokale 212

 

Kontakt

SPØRGSMÅL: Skriv til Signe Thorborg på signe_thorborg@hotmail.com