Skip to main content Skip to footer

Koncerter og arrangementer

Liedaften med Ruben Høgh og Laura Hilden

23-09-2021 kl. 19:00

Torsdag d. 23/9 kl. 19.00 i Officerssalen, Vester Allé 3, Aarhus C
Laura Hilden – Mezzosopran
Ruben Høgh – Klaver (Tidligere elev MGK-Ø/Aarhus Musikskole)

Værker af Debussy, Nørgård, Schreker og Heise

Koncerten er gratis  

-

Program:

Claude Debussy (1862-1918) - “Trois Chansons de Bilitis” (1897-98)
Franz Schreker (1878-1934) - “5 Gesänge für tiefe Stimme” (1909)
Per Nørgård (1932-) - “Turn” (1973)
Peter Heise (1830-1879) - “Gudruns sorg” (1871)

Mezzosopranen Laura Hilden og pianisten Ruben Høgh fremfører tre sangcyklusser fra ind- og udland. Programmet byder på den danske komponist Peter Heises sange om en kvindes sorg og tab med tekster hentet fra den ældre, islandske Eddas heltedigte. De to unge kunstnere opfører herudover et af impressionismens centrale værker inden for fransk liedkunst, Debussys tre sange på digte om en kvinde ved navn Bilitis, franske tekster som er inspireret af oldgræske skildringer af kærlighed og kvindelig erotik. Desuden indeholder programmet også en mindre kendt cyklus bestående af fem sange af den østrigske komponist Franz Schreker - et senromantisk, centraleuropæisk lydunivers, hvor tekst og musik sammen portrætterer temaerne adskillelse, nostalgi, accept og til sidst - døden? Endvidere sniger Per Nørgårds unikke klangverden sig også ind i koncerten; “Turn” fra 1973, et minimalistisk og improvisatorisk værk for soloklaver.

Ruben Høgh (f. 1996) afsluttede sin bacheloruddannelse i 2020 efter studier hos docent Amalie Malling på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Her studerer han nu på sin kandidatuddannelse hos professor Marianna Shirinyan, efter også at have studeret på et udvekslingsophold hos professor Paolo Giacometti på Robert Schumann Hochschule i Düsseldorf.

Laura Hilden (f. 1998) modtog sangundervisning hos Marianne Rørholm i København indtil sommeren 2020, hvor hun afsluttede sit MGK-forløb på  Frederiksberg MGK. I Oktober 2020 flyttede hun til München og studerer til daglig på den fireårige bacheloruddannelse i klassisk sang på Hochschule für Musik und Theater München hos professor Daniela Sindram.