Grobund har til huse i MONO, Tomsagervej 25 i Åbyhøj.
Den ugentlige øvetid aftales med Banddoktorerne.
Har du lyst til at spille i et band? Og vil du gerne skrive din egen musik? - så er Grobund Bandakademi noget for dig.
Alder: 14-20 år
Pris: 4.665 kr. pr. undervisningsår* / Instrumental- og sangelever: 2.332,50 kr. pr. undervisningsår
Form: Udover den faste ugentlige øvetid på 2½ time er der fri adgang til øvelokalerne samt mulighed for at spille koncerter, festival, turnere, indspille samt deltage i diverse workshops.
Hvem er det for?
For dig der er mellem 14 og 20 år, som har lyst til at spille i band og lave din egen musik. Grobund Bandakademi har to komplet udstyrede øvelokaler med professionelle banddoktorer tilknyttet, hvor du har mulighed for at komme og øve med dit band. Måske kender du allerede nogle, du kan spille med, ellers hjælper vi dig med at finde ligesindede.
Om
I Grobund Bandakademi vil du og dit band blive hjulpet af erfarne, professionelle musikere, som ved, hvad der skal til for at udvikle sig som et band. Undervisningen vil foregå med henblik på at støtte jeres egne idéer og initiativer, og den skal betragtes mere som en slags rådgivning eller vejledning end som decideret undervisning. Der vil være stor forskel på hvilken, og hvor meget hjælp, der er brug for fra band til band, hvilket underviserne vil tage højde for.
Se også grobundbandakademi.dk
Grobund har til huse i MONO, Tomsagervej 25 i Åbyhøj.
Den ugentlige øvetid aftales med Banddoktorerne.
*pris uden administrationsgebyr