Skip to the content

Unge Spiller Klassisk 2021

Finalen i Unge spiller Klassisk 2021 blev afviklet i Musikhusets Lille Sal søndag den 5. december.

70 unge havde konkurreret ved to indledende runder i Holstebro og Horsens og to dommerkorps af professionelle musikere havde udpeget 15 solister og 2 ensembler til finalen.

Dommerne var i finalen Henrik Brendstrup, cello, Yu Ching Lee, sang, Jonathan Henneveld, trombone, Vitalija Gurviciute, klaver, alle stillet til rådighed af Det Jyske Musikkonservatorium. Efter konkurrencen udtrykte de samstemmende stor beundring for det høje niveau blandt de unge, og de udpegede følgende til at modtage priserne, stillet til rådighed af Dansk Musikerforbund og Sydbank:

  • Sydbanks talentpris blev fordelt mellem den 18 årige violinist Jonas Willaume Christoffersen og den 17 årige hornist Magne Meyer.
  • Dansk Musiker Forbunds Talentpris blev overrakt af DMFs forperson Camilla Overgård og fordelt mellem den 17 årige cellist Elliot Murphy og den 21 årige sangerinde Marie Borup.
  • Kammermusikprisen blev givet til Trio con fuoco med Philip Stigaard Sørensen, klaver, Johanne Sandoval Karlsen, violin, Anders Sahner Ockelmann, cello, alle 15 år.
  • På grund af det høje niveau blev yderligere 5 unge tildelt opmuntringspriser. Det var den 15 årige guitarist Artur Schvartzman, den 16 årige pianist Jeppe Skak, den 19 årige pianist Magnus Broberg, den 15 årige fagottist Hakon Meyer og den 15 årige basunist Mathis Thybo Amby.

Lars-Ole Vestergaard, leder af Aarhus Musikskole og ansvarlig for finalen takkede både Sydbank, DMF, Det Jyske Musikkonservatorium og Musikhuset Aarhus for samarbejdet omkring arrangementet, som er med til at give de unge en mødeplads og en mulighed for at prøve kræfter med det virkelige musikerliv.

På vegne af Region Midtjyllands musik- og kulturskoler ønskede han glædelig jul til alle deltagere og deres familier med håbet om at mødes igen til Unge spiller Klassisk 2022.

jonas-willaume

 

Trio con fuoco