Skip to the content

Aarhus Korskole optager nye sangere

Aarhus Korskoles tre elitekor samt Aarhus Juniorkor, der er ét af korskolens tre aspirantkor, afholder i juni 2022 årets anden optagelsesprøve med stemmeprøver.
Der optages sangere i:


Det Jyske Musikkonservatoriums Pigekor (Klassisk kor med sangere fra 13 – 18 år)
Optagelsesprøve søndag d. 19. juni


Aarhus Pigekor (Klassisk kor med sangere fra 16 – 25 år)
Optagelsesprøve søndag d. 19. juni


Maestra (Rytmisk kor med sangere fra 16 – 25 år)
Optagelsesprøve tirsdag d. 21. juni fra kl. 15


Aarhus Juniorkor (Kor for sangere i 6. – 8. klasse)
Optagelsesprøve søndag d. 19. juni


Du kan tilmelde dig korenes optagelsesprøver via aarhusmusikskole.dk/kor

Alle, der allerede står på korenes ventelister, vil blive indkaldt.
Opslaget må meget gerne deles


Som sanger i ét af de tre elitekor skal du først og fremmest have en god og velfungerende stemme. Du skal have lyst og ambition om at ville udvikle din stemme teknisk og musikalsk, gennem supplerende solosang og arbejdet med kropsbevidsthed og koreografi.
Du skal også have lyst og mulighed for at investere tid i fælles - og individuel øvning, til ekstraprøver og i en høj koncertaktivitet.
Alle tre kor har egne koncerter og deltager blandt andet i videoproduktioner, i internationale konkurrencer, koncertrejser og i samarbejder med professionelle sangere, musikere og orkestre.
Som sanger i Aarhus Juniorkor skal du have talent for - og være glad for at synge. Du skal have lyst til at udvikle din stemme sammen med de andre i koret og du skal synes, det er sjovt at være med til forskellige spændende opgaver, som koncerter og forskellige arrangementer i løbet af året, ofte sammen med andre kor og med orkestre.