Alder: Målgruppen er voksne, som lever med en demenssygdom eller MCI
Pris: 500 kr. pr. deltager, halv pris for pårørende
Form: Forløb på 10 uger
Hvem er det for?
Tilbuddet er for dig, som lever med en demenssygdom eller MCI – du er velkommen
til at tage en ven eller anden pårørende med til halv pris.
Om
Hjernetræning med musik er et supplement til din øvrige træning og hjælper dig med at holde både krop og hjerne i gang. Vi arbejder med bevægelse og musik, hvor vi udfordrer kroppen og hovedet på kryds og tværs. Vi træner siddende, bevæger os til musik og sætter lyde på bevægelserne. Træningen foregår i et trygt og hyggeligt fællesskab – og der er plads til smil og latter undervejs.
Tilbud om følgeven
Gennem Røde Kors Aarhus er der mulighed for at en frivillig følgeven kan ledsage dig, der lever med demens, til denne aktivitet. Den frivillige følgeven kan være behjælpelig med fx bustransport til og fra aktiviteten og er med til selve aktiviteten, og understøtter på denne måde en tryg oplevelse.
Kontakt Louise Jespersgaard fra Røde Kors Aarhus for yderligere information på telefon: 60167054 eller på mail: loujes@rodekors.dk