Skip to main content Skip to footer

Maestra og Nabla koncert

22-05-2025 kl. 19:30

Der er garanti for en helt særlig koncertoplevelse, når de to vokalensembler MAESTRA (Aarhus) og NABLA (Aalborg) slår sig sammen i denne kor-koncert i Ellevang Kirke i Aarhus
________________
Maestra består af 28 sangere i alderen 17-25 år. Koret synger moderne vokalmusik - fra pop til originalkompositioner skrevet specielt til koret til folkemusik og moderne salmer. Koret fejrede 15 års jubilæum i 2024.
Maestra vægter et stærkt socialt fællesskab kombineret med et højt kunstnerisk niveau.
Udover mange stemningsfulde kirkekoncerter har koret sunget så forskellige steder som SPOT, Musikhuset Aarhus og live på DR. Maestra har samarbejdet med andre kunstnere såsom Janne Mark, Goss, Asbjørn og Who Killed Bambi.
Koret ledes af Malene Rigtrup og er en del af Aarhus Musikskole.
________________
NABLA er et vokalensemble fra Aalborg på højeste niveau, som er bygget på kærligheden og talentet af 28 dedikerede korsangere og beatboxer.
Siden NABLAs debut i foråret 2022 har koret bl.a.:
- sunget for op mod 10.000 publikummer ved arrangementet Sensommermagi ved Rubjerg Knude Fyr i både 2023 og 2024
- deltaget i kor konkurrencen ved Aarhus Vocal Festival i 2024
- årligt haft udsolgte julekoncerter i hjembyen Aalborg
Og ikke mindst sunget masser af stemningsfyldte koncerter lokalt og rundt omkring i Danmark.
I spidsen for NABLA står Line Groth, som er et kendt navn inden for rytmisk kor i Danmark. Line Groth er en erfaren korleder, arrangør, underviser og sanger og har bl.a. turneret og undervist rundt om i hele Europa, i USA, Taiwan og i Grønland. I øjeblikket har Line stor succes med arrangementerne “Syng! Syng! Syng!”
Det er drømmen, at NABLA på sigt kan blive et navn på den internationale a cappella scene.
En aften med NABLA byder både på de smukke og fyldige korklange, der går rent ind og forkæler øregangene – og det lidt mere kantede, der udfordrer lytteren.
Repertoiret spænder over medrivende, groovy og stemningsfyldt pop samt de mere underfundige melodier og eftertænksomme tekster af kunstnere som bl.a. Guldimund, Tina Dickow, Kashmir og Coldplay. Sangene leveres i stærke, originale korarrangementer med teksten og den gode fortælling i fokus.
________________
Billetinfo
Alm. billetpris: 80,-
Studerende til og med 30 år ved fremvisning af gyldigt studiekort: 60,-