Skip to main content Skip to footer

Unge spiller klassisk 2023

Finalen i Unge spiller klassisk 2023 blev afviklet den 3. december i Lille sal, Musikhuset Aarhus. Læs mere om vinderne og se billeder fra dagen herunder

 

Konkurrencen Unge spiller Klassisk er åben for alle dygtige musikere fra Region Midtjylland i alderen 13 – 25 år, som ikke går på en videregående musikuddannelse.  

18 unge musikere var blevet indstillet til finalen gennem indledende runder på Kulturskolen Skanderborg og Holstebro Musikskole hvor i alt 75 unge deltog.  

Et kompetent dommerpanel udvalgt af Det Jyske Musikkonservatorium bestående af Frederik Munk Larsen, Vitalija Gurviciute og Daniel Tobijanski, udpegede vinderne af de flotte priser stillet til rådighed af Sydbank og Dansk Musiker Forbund.  

Sydbanks talentpris blev givet til Miyabi Tomioka 13 år, som spillede violin. 

Dansk Musiker Forbunds talentpris blev givet til Emil Kaad Nabe-Nielsen 16 år, der spillede klaver og er elev på Klaverskolen Gradus. 

Sydbanks Kammermusikpris blev tildelt Thor & Fröhlich Duo bestående af Johan Thor 16 år på guitar og Carl Christian Fröhlich 18 år på klaver, begge elever på MGK Midtvest. 

Der blev uddelt 3 Sydbank opmuntringspriser til Mads Ivarsen 14 år trompet og Emily Fenton 15 år violin begge fra Aarhus Musikskole og Artur Noam Schvartzman 17 år guitar fra MGK Østjylland.  

På dommerpanelets vegne udtalte Frederik Munk Larsen stor begejstring for de unges indsats og Musikskoleleder Niels Tilma takkede Sydbank, Dansk Musiker Forbund, Det Jyske Musikkonservatorium og Musikhuset for et godt samarbejde til støtte for de unges indsats og til glæde for den klassiske musiks fremtid.  

About the author

Aarhus Musikskole