Skip to main content Skip to footer

Accordeon­undervisning

Aarhus Musikskole

Accordeon er et alsidigt instrument, som bliver brugt i rytmisk musik, folkemusik og klassisk musik.

 
Formålet med undervisningen i accordeon er at give eleverne mulighed for selvstændig musikudfoldelse. Undervisningen kan også åbne elevernes øjne for harmonikaens muligheder, både indenfor klassisk musik, folkemusik, til at spille solo og som brugsinstrument.
 

Undervisning

I undervisningen bruger vi både noder og gehørspil. Vi arbejder med fingersætning, bælgteknik, frasering, basgange, udsmykning og evt. improvisation. Sammenspil og akkompagnement er også en del af undervisningen. Vi spiller mange forskellige genrer indenfor musik:
 
• Sange (børnesange, viser, slagere m.m.)
• Folkemusik (dansk, svensk, irsk, balkan osv.)
• Underholdningsmusik (f.eks. fransk musettemusik)
• Rytmisk musik så som pop/rock, calypso, samba og tango
• Klassisk musik
 
For at opnå et tilfredsstillende resultat, må man være indstillet på at øve sig regelmæssigt på sin accordeon derhjemme, helst dagligt.
 

Sammenspil

Vi afholder jævnligt elevaftener og koncerter, hvor eleverne spiller for hinanden og andre interesserede. 
 

Instrumentet

At vælge et instrument bør altid foregå sammen med harmonikalæreren. Musikskolen har nogle begynderinstrumenter, man kan leje.
 

Alder

fra 8 år 
 

Priser 

Sæson 24/25 (12. august - 27. juni)
 
 
Instrument- og sangundervisning 
- ved lektion á 25 min. pr. uge
 
Spor 1 (solo):   1.920 kr. / rate* 
  svarende til 524 kr. / måned i 11 mdr.  
Spor 2 (hold):   960 kr. / rate* 
  svarende til 262 kr. / måned i 11 mdr.  
Fra 25 år eller bosat uden for Aarhus Kommune: Dobbelt pris
Administrationsgebyr:   100 kr. / sæson   

      *Undervisningsåret / sæsonen er opdelt i 3 rater     


Se mere info om bl.a. bindingsperioder, udmeldelsesfrister og støttemuligheder her: priser og regler

Undervisningssteder

  • Officersbygningen - Aarhus Musikskole (midt i Aarhus)
Tilmeld