Skip to main content Skip to footer

Trompetundervisning

Lær at spille trompet på Aarhus Musikskole

Trompet er et meget brugt instrument både inden for klassisk og rytmisk musik. Trompetundervisningen på Aarhus Musikskole tager udgangspunkt i elevens niveau, og det er aldrig for sent at begynde at spille trompet. 

Undervisningen

Trompet kendes fra symfoniorkestre, barokmusik, kammermusik, musicals og jazz-bands, så trompet kan dyrkes af folk med enhver "musiksmag". Trompet tilhører messinggruppen sammen med cornet, horn, jagthorn, euphonium, basun og tuba, og på Aarhus Musikskole kan man få undervisning i alle messinginstrumenter.


Alder

Man kan normalt begynde at spille på trompet, når man er 7 år gammel afhængig af hænders og fingres størrelse.


Sammenspil

Der er meget gode sammenspilsmuligheder både rytmiske og klassiske for trompet. Man kan spille kammermusik i små grupper eller man kan deltage i skolens harmoniorkester, big bands og forskellige større og mindre projekter. Der afholdes jævnligt koncerter, hvor elever spiller for hinanden og for familie og venner. Nogle af orkestrene giver mange koncerter både her i landet og i udlandet.


Instrument

Vent med at købe et trompet til du har talt med læreren. Musikskolen ligger inde med en række instrumenter til udlån eller udleje, så du kan prøve før du køber. Rådfør dig også med læreren før udskiftning til en bedre trompet, eller hvis trompeten skal repareres. Når du skal gå til spil, er det nødvendigt at have en trompet til rådighed af en rimelig kvalitet.


Alder

fra 7 år

Priser 

Sæson 23/24
 
 
Instrument- og sangundervisning 
- ved lektion á 25 min. pr. uge
 
Spor 1 (solo):   1.840 kr. / rate* 
  svarende til 502 kr. / måned i 11 mdr.  
Spor 2 (hold):   920 kr. / rate* 
  svarende til 251 kr. / måned i 11 mdr.  
Fra 25 år eller bosat uden for Aarhus Kommune: Dobbelt pris
Administrationsgebyr:   100 kr. / sæson   

      *Undervisningsåret / sæsonen er opdelt i 3 rater     


Se mere info om bl.a. bindingsperioder, udmeldelsesfrister og støttemuligheder her: priser og regler

Undervisningssteder

  • Officersbygningen - Aarhus Musikskole (midt i Aarhus)
  • Hårup Skole (nord for Aarhus) - Torsdage efter skoletid
  • Interskolen (syd for Aarhus) - Fredage efter skoletid
  • Åby Skole (vest for Aarhus) - Mandage efter skoletid
  • Åby Skole (vest for Aarhus) - fortrinsvis for elever der har modtaget klasseundervisning
  • Gammelgaardskolen (vest for Aarhus) - fortrinsvis for elever der har modtaget klasseundervisning
Tilmeld