Skip to main content Skip to footer

Unge Poeter - releasekoncert og bogreception

25-04-2024 kl. 19:00

- et unikt projekt unge og unge i mellem!
Alle er velkomne til offentlig release-koncert og bogreception på Türkis torsdag d. 25. April 2024 kl. 19:00 (dørene åbner kl. 18:00)
Bag projektet står MGK-Ø på Aarhus Musikskole og Alléskolen Alléskolen (aarhusung.dk) i tæt samarbejde med Dokk1 og Türkis.
I projektet Unge Poeter har eleverne på Alléskolen fået professionel vejledning i at skrive. Eleverne har mødt aarhusforfatteren og digteren, Mads Mygind, samt biblioteksformidler Jesper Kirkegaard, poet Mathias Lindaa og slam poet Pippaluk Kevser. Over flere dage har eleverne skrevet egne tekster om tro, håb, liv, modløshed og store glæder.
Alle teksterne er blevet sendt til elever på MGK-Ø (et stats-støttet kursus for unge musik-talenter i regi af Aarhus Musikskole), og det er der kommet otte unikke fortolkninger ud af!
Denne aften vil MGK-eleverne fremføre deres 8 fortolkninger, og de oprindelige elev-tekster fra Alléskolen vil blive læst op af Pippaluk Kevser, der er Aarhusiansk slam poet. Ingen af de unge fra henholdsvis Alléskolen og MGK-holdet kender hinanden, og denne aften er første gang de er i samme rum og oplever et samskabende møde på tværs af ungdomsmiljøer og udtryksformer.
”Unge Poeter” er støttet af Smuk Fonden