Skip to main content Skip to footer

Klaver DUO

Klaverundervisning for 2-3 sammen

DUO og SOLO er for dig, der vil investere ekstra tid i at fordybe dig i et instrument eller sang. 
Det forventes, at du øver regelmæssigt mellem lektionerne og at du lejlighedsvis deltager i fællesaktiviteter.

Er du nybegynder, anbefaler vi, at du (hvor det er muligt) starter i en af vores klubber.

Alder: for dig der er 6 år eller ældre

Pris: 3.000 kr. pr. undervisningsår*

Form: Undervisning på små hold (2 sammen i 25 min. eller 3 sammen i 40 min.)

Når du tilmelder dig vil du kunne ønske tid og sted. Efterfølgende vil du blive kontaktet af en underviser der sammen med dig aftaler den endelig tid.

Undervisningssteder

  • Officersbygningen - Aarhus Musikskole (Centrum) - Alle hverdage
  • Interskolen (syd for Aarhus) - Tirsdage og onsdage efter skoletid
  • Skåde Skole (syd for Aarhus) - Tirsdage efter skoletid
  • Mårslet Skole (syd for Aarhus) - Tirsdage efter skoletid
  • Beder Skole (syd for Aarhus) - Tirsdage efter skoletid
  • Solbjergskolen (syd for Aarhus) - Tirsdage efter skoletid
  • Tranbjergskolen (syd for Aarhus) - Onsdage efter skoletid
  • Højvangskolen (syd for Aarhus) - Onsdage efter skoletid
  • Gammelgaardsskolen (vest for Aarhus) - Tirsdage og torsdage efter skoletid
  • Hasle Skole (vest for Aarhus) - Mandage og torsdage efter skoletid
  • Lystrup Skole (nord for Aarhus) - Onsdage efter skoletid
  • Strandskolen (nord for Aarhus) - Mandage og torsdage efter skoletid

Undervisningens indhold

Klaver SOLO er Aarhus Musikskoles tilbud om soloklaverundervisning. Som klaverlærere på Aarhus Musikskole er vi optagede af, at alle elever fra start får et solidt og alsidigt fundament.

Undervisningen indeholder bl.a.:

  • kendskab til klaveret og dets opbygning
  • grundlæggende teknik
  • noder og akkorder
  • sammenspil og gehør
  • gode øvevaner

Indholdet tilpasses elevens alder og niveau, og efterhånden får elevens egne interesser og musikalske ønsker større plads i undervisningen.

Hvem er det for?

Klaver SOLO er for børn, unge og voksne fra 6 år og opefter.

Yngre begyndere tilbydes typisk først plads på vores holdtilbud Klaver DUO eller KlaverKlub. Her lærer man klaver sammen med andre og får en tryg og sjov start på musikundervisningen. Når barnet er klar, kan der fortsættes på Klaver SOLO.

Sammenspil og musikalske fællesskaber

Klaveret er velegnet som soloinstrument, men giver også mange muligheder for sammenspil. Det kan fx være i band, kammermusik eller som akkompagnatør.

I forbindelse med klaverundervisningen arrangeres der forskellige sammenspilsaktiviteter for klaverelever. Derudover tilbyder Aarhus Musikskole koncerter, klaverværksteder og workshops.

Aarhus Musikskole tilbyder også:

  • koncerter for elever og familier
  • klaverværksteder og workshops
  • 4- og 6-hændigt klaverspil
  • sammenspilshold på tværs af instrumenter

Øvning – en vigtig del af læringen

For at få glæde af klaverundervisningen er det vigtigt at øve regelmæssigt mellem timerne. Læreren hjælper med at finde øveformer, der passer til elevens alder og hverdag, så øvningen bliver overskuelig og meningsfuld.

Forældrenes opbakning er vigtig – især for yngre elever. Det betyder meget, at man viser interesse, lytter og hjælper barnet med at få gode øverutiner. Det kræver ikke, at man selv kan spille klaver.

Instrument derhjemme

Det er en forudsætning for deltagelse, at eleven har adgang til et velfungerende og stemt klaver til øvning i hjemmet. Et akustisk klaver giver den bedste spilleoplevelse, men et elklaver kan være et godt og mere pladsbesparende alternativ. Elklaveret skal:

  • have 88 tangenter
  • have vægtede tangenter (som på et akustisk klaver)
  • have pedal

Brugbare elklaverer kan fås fra ca. 4.000 kr., og nogle forhandlere tilbyder “leje før køb”. Læreren vejleder gerne i forbindelse med valg af instrument.

Tilmeldingsinfo

Ved tilmelding kan du ønske sted og ugedag. Herefter vil en underviser kontakte dig, så I sammen kan aftale en konkret tid.

Vær opmærksom på, at der kan være venteliste. Hvis der ikke er plads på dit førsteønske, kan du blive kontaktet om lignende tilbud.

På begynder- og mellemniveau foregår undervisningen oftest på små hold med 2–3 deltagere. Enetime er dog muligt, hvis der ikke kan findes en passende makker. Videregående undervisning foregår som regel som soloundervisning.

*pris uden administrationsgebyr gældende for unge under 25 år bosat i Aarhus Kommune